Juni 2020
Corona status
Da Mette Frederiksen lukkede Danmark ned den 11. marts 2020, var der vel ingen der reelt kendte konsekvenserne – hverken sygdomsmæssigt eller økonomisk. Fra dag ét fulgte vi hos FlexoPrint de retningslinjer som myndighederne anbefalede, og for os handlede det primært om at undgå Corona virus overhovedet.
Derfor var vi meget stringente og konsekvente i de tiltag vi implementerede. Er stor del af vores kunder er indenfor fødevaresegmentet og derfor har vi gennem hele forløbet haft travlt i både salgsafdelingen og produktionen. Vi følte et stort ansvar, så vi kunne bidrage til at holde hjulene i den private sektor i gang, og har derfor også holdt et højt serviceniveau. Blandt andet sikker råvareforsyning, og korte og fleksible gennemløbstider. Nu er Danmark og dele af verden ved at åbne op igen, og vi kan forhåbentligt snart vende tilbage til en mere almindelig hverdag.
Fødevaresikkerhed, miljø og bæredygtighed
Corona har selvsagt fyldt meget og gør det stadig. Men både før og nu er der en utrolig fokus på fødevaresikkerhed, miljø og bæredygtighed. FlexoPrint har opgraderet vores kvalitetskontrol med stor fokus på fødevaresikkerhed, og er i dag FSSC 22000 certificeret. Vores etiketter kan leveres i FSC godkendte materialer, ligesom FlexoPrint i dag også er certificeret efter FSC standarden. Vi rådgiver omkring ”downsizing” til tyndere materialer med tilsvarende egenskaber, og vi tilbyder vores Greenliner ordning hvor vi afhenter det brugte bagpapir kvit og frit – alt sammen med positiv reduktion af CO2, vand og energiudledning, og til stor gavn for miljøet.
Ønsker du at høre mere om disse områder, så tag endelig fat i vores salgsafdeling.
Ny database til opbevaring af etiketter
Som noget helt nyt tilbyder FlexoPrint nu en digital software platform som er skabt til at automatisere digitalprint work-flowet mellem grafiker, indkøber og os som producent af etiketter – på en sikker, kontrolleret og omkostningseffektiv måde.
Denne digitale platform kan også anvendes som en database, hvor vi har integreret alt data op mod systemet, så også flexo-trykte etiketter kan lægges op og opbevares der. Etiketterne kan oprettes med varenummer og udover et billede af selve etiketten, vil der også på en og samme side være masterdata som mål, farver, materiale, opspoling, kerne, antal styk mm – altså alt hvad man har brug for at vide om den enkelte etiket.
Systemet er super brugervenligt og overskueligt og FlexoPrint sørger for alt det praktiske med, at få alle filer lagt ind og oprette kunden i systemet – og så er det gratis!
Kontakt os hvis du ønsker at høre mere om dette værktøj.
Sommeren 2020
FlexoPrint holder ikke lukket. Vi er dog allerede så småt begyndt at afvikle sommerferie i alle afdelinger. Derfor appellerer vi som altid til alle vores kunder at disponere i så god tid som muligt grundet lavere kapacitet i ugerne 26-33.
Med ovenstående ønsker vi alle vores kunder og samarbejdspartnere en rigtig dejlig sommer.