December 2013

Her hvor 2013 går på hæld, kommer FlexoPrint lige med en kort status. Trods stadig store udfordringer rundt om på verdensmarkedet, så har vi hos FlexoPrint gennem hele året haft et rigtigt højt aktivitetsniveau generelt. 2013 var året hvor vi købte 2 virksomheder – DES Labels flytter ind i nyopført fabrik her i december måned lige ved siden af FlexoPrint, og ACT´s etiketkunder og produktionen bag, er efterhånden implementeret og er nu blevet en del af vores dagligdag, og har blandt andet givet os indblik i helt nye segmenter, og bragt os ind på det norske marked. Købet af disse virksomheder, har også betydet at vi er blevet flere medarbejdere, som alle er klar til at betjene markedet og vores kunder fremadrettet.

Ny kontorelev

Den 3. juni 2013 ansatte vi Jesper Birk Andersen som ny elev på kontoret. Jesper er 24 år gammel og er bosat i Aalborg, og skal gennem et uddannelsesforløb på i alt 2 år. Han vil løbende få tildelt opgaver og kundeansvar, og flere har sikkert allerede stiftet bekendtskab med ham. Vi byder Jesper velkommen og glæder os til et godt samarbejde. Vores nye salgselev har skrevet lidt om sig selv: ”Jeg hedder Jesper Birk Andersen. I Juli 2012 afsluttede jeg en finansøkonom uddannelse, og har derefter taget et kursus i projektstyring. Ud over den dejlige køretur fra Aalborg til Randers og tilbage hver dag, så spiller jeg fodbold i fritiden, og er også træner for vores U19 hold i Storvorde. Kommer egentlig fra Odense, men bor nu i Aalborg sammen med min kæreste, så det sker jeg besøger Fyn i ny og næ. De første 6 måneder har været rigtig spændende, og jeg glæder mig til i fremtiden at støde på flere af jer kunder og hjælpe jer bedst muligt”.

Fleksible folier / plast

Plastfolier i PP, PE, OPP og metalliserede til dåser, PET flasker, flowpack, oblater, sleves mm er efterhånden blevet en seriøs del af vores forretning, og vil helt sikkert udvikle sig positivt i fremtiden. Vores store styrke ligger i smalle baner op til 50.000 lbm. fordelt på en eller flere trykvarianter, og med meget lave opstartsomkostninger. Jul / Nytår FlexoPrint lukker ned for produktionen fra den 20. december til efter nytår, men har åbent på kontoret den 23 og 30. december, dog i begrænset omfang. Husk derfor venligst at få lagt ordre ind i god tid inden. Med dette nyhedsbrev, ønsker vi vores kunder og deres familier en rigtig dejlig jul og et godt nytår.

September 2013

DES Labels Aps

Den 1. marts 2013 købte FlexoPrint den resterende del af DES Labels i Hinnerup ved Århus. DES Labels har solgt etiketter, plast og kartonprodukter til blandt andet detail og nicheindustrien, men har også egen produktion af såkaldte ”point of sale” produkter, som stofbannere, streamere til rudedekoration, loftskilte, plakater, displaystandere, rullebannere samt alt indenfor prismærkning. Lige nu er vi i gang med at bygge 1400 m² ny fabrik med lager, produktions og kontorfaciliteter, som er placeret på matriklen lige ved siden af FlexoPrint på Haraldsvej i Randers – DES Labels flytter således fra Hinnerup til Randers, og vi glæder os til at kunne byde kunderne velkommen i helt nyopførte lokaler omkring december 2013.

ACT Gruppen

ACT Logimark Danmark A/S og FlexoPrint AS har med virkning fra 2. september 2013 indgået et strategisk samarbejde. FlexoPrint AS har købt alle ACT Logimark Danmark etiketværktøjer – stanse og klichéer m.v. og har samtidig overtaget alle lagre af såvel standard som kundespecifikke etiketter samt kunderne hertil. Etiketproduktionen vil indtil videre fortsætte uændret i Jelling, og vil gradvist bliver overflyttet til FlexoPrint´s fabrik i Randers. ACT Logimark Danmark vil fremover satse på salg, service og support af industrielle mærkningsmaskiner og software. Samtidigt har FlexoPrint indgået et samarbejde med ACT Norge, om produktion og salg af etiketter på det norske marked. Med overtagelse af ovennævnte aktiviteter, glæder vi os til at byde vores nye kunder velkommen hos FlexoPrint AS, og ser frem til et rigtigt godt samarbejde. For yderligere information kontakt venligst Lars Ole Nauta – Direktør på 20 28 75 11 eller lon@flexoprint.dk

Ny skæremaskine

Som den sidste investering, har FlexoPrint købt en helt ny skæremaskine, som er den bedste og mest automatiserede der findes på markedet. Vi kan nu fra store trykte ruller, skære og spole etiketterne op kundespecifikt, automatisk i en og samme arbejdsgang. Med dette nyhedsbrev ser vi frem til et fortsat godt samarbejde med bestående kunder, og glæder os til at lære vore nye samarbejdspartnere at kende.

Marts 2013

DES Labels Aps

Som en del af vores fremadrettede udvikling, har FlexoPrint AS pr. 1. marts 2013 købt den sidste del af virksomheden.

DES Labels Aps i Hinnerup. DES Labels er handelsfirma på etiketdelen, men har egen produktion af såkaldte ”Point of Sale” produkter som digitaltrykte stof bannere, streamere til rudedekoration, loftskilte, plakater, displaystandere samt alt indenfor prismærkning.

Lige nu er vi i fuld gang med et byggeri af en 1.400 m2 ny fabrik med lager, produktion og kontorfaciliteter, som er placeret lige ved siden af FlexoPrint AS på Haraldsvej i Randers – DES Labels flytter således fra Hinnerup til Randers, og vi glæder os til, at byde kunderne velkommen i helt nyopførte lokaler omkring december 2013.

Ønsker du at vide mere om DES Labels og de muligheder vi nu kan tilbyde, så kontakt Lars Ole Nauta – Direktør på 20 28 75 11 eller lon@flexoprint.dk Besøg også DES Labels hjemmeside www.deslabels.dk