Marts 2014
Vi har netop færdiggjort 2013 regnskabsmæssigt, og kan se tilbage på et godt år for FlexoPrint. Udover solide investeringer i nye virksomheder, ny teknologi og produktivitet, har vi også oplevet en tilgang af nye kunder samt øget aktiviteter hos bestående – en udvikling vi er stolte over, og som er skabt på baggrund af flittigt salgsarbejde, høj ensartet kvalitet, og ærlig og kompetent kundeservice. Hos FlexoPnt er vi optimistiske og glæder os til et 2014, som også vil byde på interessante tiltag, blandt andet nye produktområder og øget konkurrencekraft.
Udvikling indenfor fleksible folier
Som tidligere nævnt, så er fleksible folier et område hvor vi forventer vækst, og ser store potentielle udviklingsmuligheder. Vi ved også, det er et teknisk krævende område at kunne rådgive kunderne i, så derfor har vi pr. 15. januar 2014 ansat Kim Berg Jensen som Key Account Manager. Kim kommer fra foliebranchen, men har i tidligere jobs også solgt både papemballage og etiketter, og har arbejdet med pakkeprocesser hos den producerende industri i rigtigt mange år. Ud over fleksible folier, skal Kim også sælge etiketter, og han har blandt andet en meget stor berøringsflade indenfor frugt & grønt segmentet i specielt Danmark og Skandinavien. Du er velkommen til at kontakte os vedrørende yderligere information. Vi byder Kim velkommen og ser frem til et godt samarbejde, og håber vores kunder vil tage godt imod ham.
Iben tilbage fra barsel
Iben Røll Larsen (intern salg) fik jo en lille pige og er på barsel, men er tilbage den 1. maj, hvor hun glæder sig til at blive en del af den interne salgsafdeling igen. Vi ser frem til at få Iben tilbage på holdet.
Niclas bliver fastansat
Niclas Schneider har været Ibens afløser i hendes barselperiode, men vi har nu besluttet at fastansætte Niclas, også efter at Iben er tilbage igen. Som følge af det høje aktivitetsniveau og positive udvikling, er det vigtigt vi fortsat kan yde en høj service overfor vores kunder – derfor har vi valgt at tilføre den interne afdeling denne ekstra ressource.